Føllenslev Kirke:
Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 10 øre. I 1454 nævnes en præst, og 1567 havde sognet 60 tiendeydere. Kirken har haft flere ejere bl.a.:1687 fik landsdommer Andreas von Engberg til Ravnstrup skøde herpå. Efter dommerens død 1690 overgik kirken til datteren og dennes senere mand, Christian V.s tyske hofpræst, Hector Gottfried Masius. 5. okt. 1715 erhvervedes rettighederne af stiftamtmand Frederik Christian Adeler til Dragsholm (jfr. alterstager og sygekalk). Denne ejede også Særslev Kirke.
Sønnen Frederik Adeler overdrog 21. juli 1759 kirketienden til sin svigersøn oberstløjtnant Hellmuth Gotthard Barner sammen med de to i sognet beliggende hovedgårde Algestrup og Egemarke.8 30.juli 1809 solgte enken Sophie Barner jus patronatus et vocandi til den københavnske grosserer Johannes Schartou, der en tid havde kammerråd Klein som medejer af de to gårde og deres tilliggende.
På en auktion 21. maj 1823 købte kammeradvokat Schønheyder på kongens vegne Egemarke og Føllenslev kirketiende. Kronen afhændede 1842 besiddelsen til cand.jur., senere hofjægermester Christian Emil Grüner, det var denne ejer som lave et underjordisk mausoleum, som han søn senere byggede en pyramide oven på. Kirken lå herefter under Egemarke og tilhørte familien Grüner, indtil overgang til selveje fandt sted 1. sept. 1910.
Kirken lå tidligere helt ensomt i det kuperede terræn øst for landsbyen, umiddelbart syd for vejen til Særslev, i nyere tid er bebyggelsen langs vejen nået ud hertil. Kirkegården har to hovedindgange, begge i nord ved vejen. Østligst en køreport ved ligkapellet og i vest en fodgængerlåge mellem to stensatte trapper op til våbenhuset; begge indgange lukkes af hvidmalede trætremmefløje.
Kirken:
Kirken er et langhus, hvis vestre del udgøres af skibet til den ældste stenkirke, formentlig rejst i 1100’rne, mens den østre del, koret, er en ombygning fra 1500’rnes første årtier. Sent i middelalderen er kirken endvidere udvidet med en række tilbygninger - tårn, våbenhus og sakristi - af hvilke sidstnævnte er yngst. Rækken af tilbygninger har desuden omfattet et middelalderligt kapel ved skibets nordside.
Fotograf: Jens Kinkel
Føllenslev kirke
Kirken set fra flere sider
Kirken er fra 1100-1200 tallet
Kirken har 250 siddepladser.
Læs op
Alter og Altertavle
Altertavle er fra mellem 1596 og 1614. I midten et maleri fra 1834.
Alterstagerne er fra 1716 med våben for kirkeejeren Frederik Christian Adeler.
Den syvarmede lysestage er fra slutningen af 1800-tallet.
Læs op
Kirke
Døbefonten
en romansk døbefont af granit. Messing dåbsfadet er fra omkring år 1550, dåbskanden.er af messing fra 1900’erne.
Læs op
Kirkeorgel
Kirkens orgel er bygget af Bruno Christensen og sønner i 1996.
Det har 15 stemmer på to manualer og pedal.
Læs op
Prædikestol
med himmel fra 1595
Læs op
Prædikestolshimmel
Læs op
Prædikestol
Læs op
Pengeblok:
Fra 1600’erne er gravet ned i gulvet
Læs op
Stol ved alteret
Stolens oprindelse er ukendt. Den er formentligt placeret af en præst, så han kunne sidde godt og overvåge menigheden.
Læs op
Korbuekrucifiks
Det er fra omkring 1400. Baggrunden som det er opsat på er fra 1907 da krucifikset blev istandsat.
Læs op
Graver
Connie Thomassen
Kirkemosevej 2A
4591 Føllenslev
E-Mail: graver-foellenslev@outlook.dk
Mobil: 20 16 70 45
Læs op
Pyramiden
I landsbyen Føllenslev, der med sine 1.500 indbyggere, er tæt forbundet med landsbyerne Særslev og den større Snertinge der hvor landevejene mellem Kalundborg og Holbæk, og mellem Nykøbing og Slagelse krydser hinanden, ligger på en bakketop den smukke Føllenslev Kirke omkranset af kirkegården.
Kommer man kørende fra Nykøbingvejen mod kirken, ser man at der inde på kirkegården er et bygningsværk der ligner toppen af en pyramide. Giver man sig selv tid til at stoppe op, for at besøge kirkegården og undersøge dette bygningsværk nærmere, vil man opleve, at det er hele turen værd.
Øst for kirken, tæt på kirkegårdsmuren finder den besøgende et helt unikt lille bygningsværk, der ikke findes magen til i Danmark.
Læs op
En pyramide bygget oven på en delvis nedgravet bygning. Et familiemausoleum.
Bygningsbeskrivelse:
Indtil 1899 var der på stedet et andet gravkammer, hvordan det har set ud ved jeg ikke, men formentligt er det underste bygningsværk måske fra perioden sidst i 1850 og er resterne af det oprindelige gravkammer.
Kommer man fra kirken hen mod mausoleet ser man en lille forhøjning på kirkegården og oven på står pyramiden med sin højde på 4, 40 meter. Siderne er 3,80 meter lange. Pyramiden er udført i Bornholmsk granit. Når man kommer tæt på, ser man 2 sten i granit med teksten FRED og NAADE indgraveret ved nedgangen med 12 trin til selve bygningen under pyramiden. Indgangspartiet er også opbygget af bornholmsgranit. Over døren er en luftkanal prydet med et kors, og under dette er indgraveret følgende tekst:
AF HAM – VED HAM – TIL HAM
* ERE ALLE TING *
* HAM VÆRE ÆRE *
* I EVIGHED – AMEN *
Læs op
På hver siden af døren, som er en flot egetræsdør, er placeret to store granitsten på 180 x 63 cm som en del af selve indgangspartiet. I disse er indhugget hver sin stående engel, der med hovedet bøjet i sorg vogter indgangen.
Når man træder ind i mausoleet bliver man overrasket, for det er noget større under end over jorden. Selve gravkammeret er firkantet (2,75 x 2,75 meter) og ca. 1 meter over gulvhøjde er der under jorden udgravet 3 gravhvælvinger. Gravhvælvingerne til højre og venstre er på 1,45 x 2,18. Gravhvælvingen lige fremme er 2,15 x 2,18 meter. Byggeriets samlede indvendige mål er 5,03 x 5,65 meter. Selve gravkammeret har en lofthøjde på ca. 2.40 meter, hvor pyramidens indvendige loft er pudset op som en kegle.
Oven på det firkantede gravkammer er pyramiden placeret. Indgangspartiet er bygget uden på det oprindelige gravkammer som er fra 1854 og udvidet i 1880.
Jeg ved ikke, hvornår ideen er kommet til at bygge pyramiden, forberedelserne har nok taget et nogle år, men vi ved, at tegningerne over pyramiden er sendt over til Bornholm, hvor hver enkelt sten er blevet hugget ud.
Derefter er stenene blevet sejlet til en lille havn bygget ved ”Gullahus” hvor der var anlagt en havn til brug for Egemarke Gods, når der skulle afsejles korn, hvor en Ludvig Andersen Skytte hentede dem, og sørgede for, stenene blev kørt op på kirkegården. Mausoleet blev færdigt i 1899.
Mens pyramiden blev bygget, stod kisterne på jorden, det ved vi, fordi Postbud Hans Nielsen har beskrevet at hans far gik vagt på kirkegården, for at passe på kisterne, mens mausoleet blev bygget. Endvidere oplyser han, at det koste ca. kr. 40.000,- at bygge i 1899, hvilket svarer til lidt over 2, 5 mill. kroner i 2012.
Christian Emil Grüner lod det oprindelige gravkammer opfører i 1854 da hans 6 årige datter døde og ombygget det i 1880 da hans 24 årige søn døde og hans søn Gustav Emil Grüner opførte pyramiden nogle år før sin død i 1899.
Forfatter: Jan Østergaard