- Kirken
- Billeder af kirken
- Kirkelig handling
- Kirkegården
- Graver
- Mausoleum
- Skulpturen på Særslev Kirkegård
Kirken
Kirken:
Kirken er et langhus, hvis midterparti udgøres af den ældste stenkirkes skib, muligvis opført i
1100’rne. Hertil er tidligt føjet et endnu i middelalderen nedskåret tårn, der nu indgår som langhusets vestligste fag, mens østafslutningen er en beskeden udvidelse af det oprindelige kor, muligvis gennemført så sent som o. 1625. I senmiddelalderen opførtes et nyt tårn i vest samt våbenhus i nord og kapel (nu præsteværelse) i syd.
Våbenhuset, der har fået en mindre forhøjelse er muligvis den ældste tilbygning, rejst uden for
den mod landsbyen vendende norddør.
Kapellet i det sydvestre hjørne er formentlig fra o. 1900.15 Den hvidkalkede, teglhængte bygning har kamtakkede gavle mod nord og syd. Portalen i nord er fladbuet og krones af korsblændning i taggavlen.
Rummet belyses af to spidsbuede støbejerns vi duer i østre sidemur.
Yderligere info kan findes på:
Læs op
Læs op
Fotograf: Jens Kinkel
Særslev Kirke
Kirken set fra flere sider
Kirken er fra 1100-1200 tallet
Kirken indvendig
Kirken har smukke hvælvinger
Altertavlen
Altertavlen er lavet i 1626. Maleriet i midten forestiller Jesus som 12-årig i templet og er skænket af Fru Lucis Marie Ingemann i 1840erne. (gift med salmedigteren B.S. Ingemann. Det siges at kvinden på maleriet er malet som et selvportræt
Læs op
Alter & altertavle
- S.e.H3K
DEN TOLVÅRIGE JESUS - Lukas' fortælling om den tolvårige Jesus i templet er en bekendelse, som bekræfter Jesu guddommelige mandat og bygger bro mellem julelegenderne og historien om den voksne Jesus. Det er en tankevækkende historie om autoritet. Det vise barn med det klare blik kan stille spørgsmål med fornyende kraft. Barnet gør ret i at forvirre sine forældre og lærerne i templet. Perspektivet skal rystes og udvides. Loyalitet mod tradition og familie må vige for den videre horisont, forkærligheden må vige for Kærligheden, tidsånden må udfordres af Ånden. Livet kan altid vise sig større, end vi gamle har tænkt os.
Fru Ingemanns maleri er uden tvivl malet af et godt og fromt hjerte.
Birgitte Bech, Skribent
Lektor cand.theol. & mag. Formidler af kirkekunst
Læs op
DEN TOLVÅRIGE JESUS - Lukas' fortælling om den tolvårige Jesus i templet er en bekendelse, som bekræfter Jesu guddommelige mandat og bygger bro mellem julelegenderne og historien om den voksne Jesus
I 1999 blev maleriet : ”Jesus som tolvårig i templet” udlånt til en særudstilling på ”Museet på Koldinghus” hvor der var ca. 45.000 besøgende og positiv omtale i både de danske og udenlandske medier.
Prædikestol
Prædikestol Er fra omkring 1600
Prædikestolshimmel
Prædikestol
Prædikestol Er fra omkring 1600
Kalkmalerier fra 1300-tallet.
Døbefont
Døbefont: Romansk døbefont af granit - dåbsfad er af messing og er fra år 1550 og skænket til kirken i 1626
Pengeblok
Pengeblok fra 17-1800'erne
Orgel fra 1969.
Bygget af I. Starup, 5 stemmer, 1 manual og pedal.
I efteråret 2021 får Særslev Kirke ”nyt” orgel, idet det eksisterende orgel omdannes til svelleværk og et brugt orgel tilføjes som hovedværk. Det nye orgel får 9 stemmer på 2 manualer og pedal og bygges af Bruno Christensen og sønner.
Degnebænken
Foran orglet er placeret resterne af en degnestol med gavle fra omkring år 1500. Det er de to oprindelige gavle af eg og et forpanel af fyr, på et nyt fodstykke. Ved restaureringen i 2004 blev en nyt panel opsat foran og malet i samme farver som kirkebænkene.
Gavlene har skrå afskæring foroven, hvor en løve ligger oven på to rækker tagsten. Bortset fra hovedet har løverne på de to stole også stærke mindelser om hinanden, bl.a. ved den måde, hvorpå manken så at sige er klippet af. I begges hoved ses et nu tilstoppet hul, formentlig til lys.
Degnebænken bruges i dag af kirkesangeren.
I gavlfeltet ses reliefskåret fremstilling af Johannes stående under trekløverformet arkade. Figuren er raffineret anbragt lidt skævt i feltet, hvorved det yderste af kappen er skåret af i den ene side, mens han løfter højre hånd velsignende over kalken i den venstre. Ansigtet har fremtrædende kindben og flad næse, teristiske dobbeltrække tagsten er anbragt inde i feltet lige over figuren.
Billedet er lånt fra Nationalmuseets bog om bl.a. Særslev Kirke
Kirke skib
Søndag d. 22. juli 2012 var en festdag for Særslev Kirke. I forbindelse med søndagens gudstjeneste var der indvielse af et kirkeskib bygget af den gamle fisker Oluf Jørgensen, der har brugt 800 timer på at bygge modellen, der er en tro kopi af skonnerten Fulton. I forbindelse med indvielsesceremonien, der fandt sted med en næsten fyldt kirke, fremsagde Oluf Jørgensen et digt, hvorefter han gav pastor Henrik Gert Olsen skibets logbog, i hvilken kirkegængerne efterfølgende blev bedt om at skrive deres navn.
Menighedsrådsformand Per Helwigh udtalte: ”Skibet er meget flot og enkelt, og det passer godt til vores intime kirke”.
Kirkeværge Jan Østergård holdt en tale for Oluf Jørgensen, som han overrakte en stegepande med disse ord: ” – Så kan det være, at du sender en lille tanke til os i Særslev, hver gang du bruger den”:
Model af fiskerbåd (Ca. år. 0025 )
Modelbygget efter skib fundet i Genesarat sø – hvor Jesus fiskede– Første gang i verden det er opsat i en kirke
Nu har Skibsbyggeren igen lavet et nyt skib, som også bliver foræret som en gave til Særslev Kirke. Dette skib har en meget speciel historie.
Skibet eller rettere båden har ventet 2.000 år på at komme ind i en kirke, og Oluf Jørgensen mener at det selvfølgelig skal være særslev Kirke, som får det første model.
I 1986 blev resterne af en båd fundet ved Geneserat Sø. Det viste sig at være en gammel fiskerbåd. Båden er dateret til ca. 50 år f.Kr. og 50 år e.Kr. Skrogets konstruktion og fund af lertøj og søm i båden vidner om, at båden har været brugt igennem flere årtier. Båden er altså fra den tid, hvor Jesus levede. Derfor blev den også kaldt for Jesus-båden. Der er dog intet bevis for, at lige netop den fundne båd, har været brugt af Jesus og hans disciple.
Båden er lav konstrueret med flad bund, så den kunne komme meget tæt på kysten, mens de firskede. Båden består af 12 typer af træ- Enten har der været mangel på træ eller også er båden lavet af affaldstræ og er også blevet repareret utallige gange. Båden kunne ros af 4 forskudte roere og den havde også en mast, så der kunne sættes segl. Fundet af båden fortæller os, hvilken type båd det var Jesus og hans disciple brugte, hvoraf mange jo var fiskere. Både som denne spillede en stor rolle i Jesus og hans disciples liv. Det var ved Geneserat Sø, at Jesus fandt sine første disciple blandt fiskerne. Han sagde til Simon Peter og Andreas: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere." Der er flere beskrivelser af, at båden har været et centralt element i deres tilværelse.
Der har været 5 mand om bord, fire til at ro og en til at sætte nettet ud, hvilket har været let, da dækket var meget højt. Ud fra bådens udformning kan man se, hvordan det har været brugt. Hvordan de har fanget fisk og hvorfor det var så svært.
Nettet har været så dyb at det kunne nå fra bunden til overfladen. Det har været et 60 til 70 meter langt. Når de fik øje på en stime, så har de sejlet rundt om den. Derved har de spærret fiskene inde og snøret nettet sammen og dernæst øst fiskene op i båden med en ketsjer. Det har været muligt med håndkræft at hale nettet ind. Båden blev overdraget til Særslev Kirke den 11. august 2013, af Skibsbygger Oluf Jørgensen, og Sognepræst Henrik Gert Olsen holdt en særlig andagt. Båden er placeret i en glasmontre, så alle kan beundre det flotte arbejde, som er lavet så nøjagtigt, som det er muligt ud fra det arkæologerne har skrevet.
Forfatter Jan Østergaard
Læs op
Graver
Susanne Rasmussen
Skippingevej 2A,
4460 Snertinge
E-Mail: graver-saerslev@outlook.dk
Mobil: 2016 7045
Læs op
Mausoleum på Særslev Kirkegård
I 2012 blev der på Særslev Kirkegård fra våbenhuset og ned til tårnet fundet et totalt ukendt mausoleum, gravet flere meter ned i jorden og har en størrelse på ca. 4x4 meter. Der står 3 kister inde i gravhvælvingen.
Det er totalt ukendt, fordi intet er anført i kirkegårdsbøgerne eller i historiebøgerne omkring et mausoleum bygget på det sted.
Man kan spørge med rette: Hvorfor er der bygget et mausoleum / gravhvælving lige der. Svaret får vi aldrig, men jeg gætter på, at årsagen skal findes på Føllenslev Kirkegård. Der blev omkring 1850 anlagt et underjordisk gravkammer af den daværende ejer af Føllenslev Kirke og Egemarke Gods Hofjægermester Gustav Emil Grüner.
Det har inspireret ejeren af Særslevgård, som sikkert har villet vise omverden at han også kunne bygge en gravhvælving. Man skal huske på, at der kun er ca. 800 meter mellem de to kirker.
Særslev kirke blev på det tidspunkt ejet af Adeler-slægten på Dragsholm Slot, og der må have været et nært venskab, siden tilladelse til byggeriet er givet på et af de mest præstigefyldte pladser på kirkegården og korrekt placeret på kirkens højre side med mod Særslevgården og længere ude Dragsholm Slot.
Læs op
Der har været en trappe fra tårnet der førte ned til indgangen og det hele var indhegnet med et rækværk. Hvornår det er bygget (et gæt ca. 1860/70) eller sløjfet vides ikke (et gæt engang omkring midten af 1900’erne).
Med stor tak til Bjergsted Lokalarkiv som har hjulpet med at finde nedenstående personoplysninger:
Bygherre: Proprietær Christian Jørgensen (1) Ejer af Særslevgård fra 1853 til sin død.
Hustru: Karen Cecilie Jørgensen – pigenavn: Petersen (2)
Datter: Dorothea Marie Jørgensen, gift Torst (3),
Disse 3 er stedt til hvile i gravhvælvingen.
Dorothea Marie Torst´s ægtemand: Christian Kjerulf Torst (4) født på Løvenborg. I 1870’erne var han forvalter på Dragsholm Slot. Han var Proprietær af Kaldredgård ved sin død.
Proprietær Frederik Christian Torst Født 1798 ejede Agersvold og er far til Christian Kjerulf Torst. (4) Faderen var, da Christian blev født, Godsforvalter på Løvenborg.
Gravstedsretten udløb angiveligt i 1960.
Læs op
Christian Jørgensen (1) F: 28/12-1814 i Svinninge Sogn V: 14/6-1844 i Egebjerg Sogn D: 2/8-1883 i Særslev Sogn B: 8/8-1883 i gravhvælvingen |
Karen Cecilie Petersen (Jørgensen) (2) F: 11/3-1817 i Gundsømagle Sogn V: 14/6-1844 i Egebjerg Sogn D: 24/4-1894 i Særslev Sogn B: 28/4-1894 i gravhvælvingen |
Christian Jørgensen og Karen Cecilie Petersen (Jørgensen)s børn: Barn nr. 3: Dorothea Marie Jørgensen (3) F: 5/3-1849 Svinninge Barn nr. 5: Johan Nicolaj Jørgensen F: 4/9-1854 Særslev |
|
Dorothea Marie Jørgensen gift Torst (3) F: 5/3-1849 Svinninge Sogn V: 24/7-1874 Særslev Sogn D: 7/4-1880 Særslev Sogn D: 7/4-1880 Bregninge Sogn Død på Kaldredgården B: 13/4 1880 i gravhvælvingen. |
Christian Kjerulf Torst (4) F: 9/8-1847 i Butterup Sogn / Løvenborg V: 24/7-1874 i Særslev Sogn D: 5/1-1920 i Særslev Sogn Død på Agersvold B: 10/1 1920 uden for gravhvælvingen. |
Christian Kjerulf Torst og Dorothea Marie Jørgensens børn:
|
Læs op
|
|
Info om Særslevgård som er en proprietærgård: Christian Jørgensen ejede Særslevgård fra 1853 til sin død i 1883 og hans hustru videreførte gården til 1890. Johan Nicolaj Jørgensen og Anna Johnsens (Viet Tårnby 1890) ejede Særslevgård 1890-1923. Deres førstefødte søn Poul Christian Jørgensen født 25/2-1892 ejede Særslevgård 1923-1960. Aage Lohmann Poulsen købte i 1960 Særslevgård af proprietær Poul Chr. Jørgensen. Jørgen Lohmann Poulsen overtog gården i 1978 og i 1997 blev hans søn Aage Lohmann Poulsen medejer og i 2001 eneejer. Lille Særslevgård er også ejet af Aage Lohmann Poulsen. |
Jan Østergaard 2021
Læs op
Skulpturen blev opsat den 15. juni 2013 på Særslev Kirkegård nede i Urnehaven.
Skulpturen er udført af Billedhuggeren Søren Schaarup, Kirke Hyllinge
Søren Schaarup skriver om skulpturen: ”Symboliserer med sin tilstræbte hjulform livets kredsløb. Hullet i skulpturen er væsentligt fordi det lukker op mod lydet – mod håbet, samtidig med at skulpturen på denne måde inddrager omgivelserne. Skulpturens cirkel holdes sammen af en granitnagle, der på denne måde markerer troens samlede fællesskab.”
Når jeg er blevet spurgt af folk hvad den forestiller, har jeg givet følgende svar:
Jeg er mest fristet til at sige – det er op til ens fantasi
Men kikker du igennem den, så kikker du ud i det uendelige.
Som du kan se, går enderne ikke sammen. Kan symbolisere livets start til slut (fødsels og død)
Stenen er både glat og ru – visse perioder i ens liv går glat, andre med knubs. En granitnagle samler enderne fordi fødsel og død hænger sammen. Man fødes for at dø på et tidspunkt.
Jan Østergaard